Handelsbetingelser– gældende fra 1. Januar 2022

Generelle oplysninger

PMH Systems A/S

Huginsvej 8
4100 Ringsted
CVR.NR: 33774745

Kontakt vores kundeservice på: Mail eller på Tel.: +45 57672023

PMH Systems A/S handelsbetingelser tager udgangspunkt i Danmark og danske forhold, og dansk ret og værneting er gældende for aftaler indgået i henhold til disse handelsbetingelser.

1. Afgivelse af ordre

Afgivelse af ordre via vores hjemmeside, er ikke en juridisk bindende aftale. PMH Systems A/S har derfor mulighed for at annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer. Bindende ordrebekræftelse/faktura sendes først til dig, når vi har afsendt de varer, som du har bestilt. Når du har afgivet en ordre via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din ordre. Du skal være opmærksom på, at det automatiske svar (via e-mail) ikke er en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvorved en aftale er indgået. Aftalen er først bindende, når du har modtaget en e-mail fra PMH Systems A/S med information om, at vi har afsendt varen.

2. Betaling

På pmhsystems.dk kan der betales med Dankort, Visa, Mastercard, Maestro, MobilePay og Gavekort. PMH Systems A/S Webshop tillægger ikke gebyr på betalingskort. I forbindelse med at betalingstransaktionen gennemføres, vil dine betalingsoplysninger blive gemt, indtil de enkelte betalingstransaktioner er gået igennem. Dine betalings- og kortoplysninger gemmes hos PMH Systems A/S’ valgte PCI (Payment Card Industry – Data Security Standard) certificerede samarbejdspartner, Bambora. Oplysningerne opbevares derfor i et sikkert PCI-certificeret miljø, som lever op til internationale sikkerhedsstandarder, indtil betalingstransaktionerne er gennemført. Når du anvender betalingskort på pmhsystems.dk, er det kun PMH Systems A/S’ PCI certificerede samarbejdspartner – og ikke PMH Systems A/S – som får adgang til dine kortoplysninger. Behandling af dine kortoplysninger er derfor alene en sag mellem dig og PMH Systems A/S’ PCI certificerede samarbejdspartner, selvom det sker, mens du benytter pmhsystems.dk.

3. Levering

Vi tilbyder følgende leveringsformer: GLS Pakkeshop - GLS Erhvervslevering - GLS til privatadressen. Den forventede leveringstid kan variere i spidsbelastningsperioder som fx Black Friday, Jul mv. Ordrer indeholdende bestillingsvarer vil som udgangspunkt have en længere leveringstid. Bestilte produkter sendes som udgangspunkt samlet – der efterleveres ikke. PMH Systems Webshop bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem. Vi leverer inden for EU med undtagelse af Grønland og Færøerne. Leveringstiden er 3-5 arbejdsdage. Ved valg af afhentning på pakkested, modtages sms samt mail om afhentningstidspunkt fra GLS.

4. Fortrydelsesret

PMH Systems A/S yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager varerne ifølge dansk lovgivningen om fjernsalg. Hvis du har købt en vare hos PMH Systems A/S, har du ret til at fortryde købet. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du har modtaget din vare. Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at kontakte kundeservice på [email protected]. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret samt dit ordrenummer. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen. Du skal også give os tydelig meddelelse om dette.

4.A. Returnering:

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dato, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Det er muligt at indlevere returvaren personligt. Returfragten afholdes af køber. Alle dele af en vare skal returneres ved ombytning. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer. PMH Systems A/S modtager ikke pakker på efterkrav.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
PMH Systems A/S
Huginsvej 8
4100 Ringsted
Mrk. Returvare
OBS. Husk at vedlægge kopi af følgesedlen

4.B. Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

Gavekort (både fysiske og digitale gavekort)

Du mister desuden din fortrydelsesret, hvis;

Du bryder forseglingen på varer med særlig emballage, som beskytter varen og tjener som sikkerhed for, at varen ikke har været åbnet.

4.C. Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Varer uden forsegling/emballage, som er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes
som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, hvis den ikke er forseglet, men ikke tage den i egentlig brug.

4.D. Tilbagebetaling af købsbeløbet og returnering af varen

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage, herunder eventuelle leveringsomkostninger. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købet.

Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke
leveringsomkostningerne.

Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi
tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet.

Ved tilbagelevering af den købte vare i tilfælde af fortrydelse, skal du selv betale udgifterne hertil.

Vi refunderer din betaling uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest
14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Bemærk, at vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
PMH Systems A/S
Huginsvej 8
4100 Ringsted
Mrk. Returvare

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller følgesedlen. Såfremt du ikke har mulighed for at printe denne ud, kan du opgive de samme informationer som denne indeholder. Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

5. Reklamationsret

Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb. Når du handler på pmhsystems.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret, hvis der er mangler ved din vare. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvordan reklamerer jeg?

Ønsker du at reklamere over et produkt, skal du kontakte Kundeservice på [email protected]. Send os gerne et billede af produktet sammen med beskrivelsen af fejlen. Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Varen sendes til:
PMH Systems A/S
Huginsvej 8
4100 Ringsted
Mrk. Returvare

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os:

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, navn, ordrenummer samt hvad problemet er så detaljeret som muligt. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

6. Persondatapolitik

PMH Systems A/S arbejder for den størst mulige datasikkerhed og tryghed. Behandlingen sker efter reglerne i vores Persondatapolitik for PMH Systems A/S. Heri kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret. Når du afgiver en ordre, har vi brug for oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, e-mail
adresse, leveringsadresse, og vores betalingsudbyder har brug for dine kreditkort/dankort oplysninger.

Vi anvender alene denne information til at behandle ordren og kontakter dig, hvis der opstår spørgsmål. Kun den information der er absolut nødvendig videregives til tredjepart med henblik på at gennemføre bestillingen. Alle oplysninger opbevares i 5 år, idet bogføringsloven stiller krav om opbevaring af regnskabsmateriale i 5 år.

7. Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til vores kundeservice på tlf: +45 57 67 20 23 eller [email protected]
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, kan du indgive en klage til: Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.

Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus her Klageportalen - Nævnenes Hus (naevneneshus.dk)

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse [email protected]

9. Forbehold og ansvarsfraskrivelse

PMH Systems A/S tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.

Salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

PMH Systems A/S

Huginsvej 8
4100 Ringsted
CVR.NR: 33774745

1. Anvendelse

1.1 Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler om PMH Systems A/S og i det følgende benævnt ”PMH”, ”os”, ”vores”, ”vi”) salg og levering af produkter til erhvervskunder.

2. Aftalegrundlag

2.1 Aftalegrundlag. Følgende salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, med mindre en separat indgået forhandleraftale særskilt angiver øvrige betingelser. Nærværende betingelser udgør aftalegrundlaget om PMH Systems A/S’ salg og levering af produkter (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til PMH Systems A/S udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

2.2 Ordrebekræftelser. PMH Systems A/S tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre til kunden skriftligt senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde PMH.

2.3 Ændring af ordrer. Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på produkter uden PMH Systems A/S’ skriftlige accept.

2.4 Uoverensstemmende vilkår. Hvis PMH Systems A/S’ bekræftelse af en ordre ikke stemmer overens med kundens bestilling eller Aftalegrundlaget i øvrigt, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til PMH Systems A/S skriftligt snarest muligt og senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.

2.5 Minimumskøb. Ved bestilling for mindre end 500 kr., pålægger PMH Systems A/S et administrationsgebyr på 150 kr.

2.6 Ændringer og tillæg. Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.

2.7 Juridisk status. Hver af parterne skal straks give medkontrahenten underretning, hvis parten ændrer status som juridisk person, tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller frivillig likvidation.

3. Produkter

3.1 Produkter. Produkter som PMH Systems A/S sælger og leverer til kunden, er nye og overholder dansk lovgivning ved leveringen.

3.2 Ansvarsbegrænsning. Produkter som PMH Systems A/S sælger og leverer til kunden, er beregnet til videresalg og må således ikke sælges videre til professionel 3. part uden forudgående aftale med PMH Systems A/S. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er PMH Systems A/S i ingen tilfælde ansvarlig for tab eller skade, der kan henføres til brug til andet formål. Kunden skal skadesløs holde PMH Systems A/S, i det omfang PMH Systems A/S måtte ifalde ansvar for sådant tab eller skade.

4. Pris og betaling

4.1 Pris. Prisen for produkterne følger PMH Systems A/S gældende prisliste på det tidspunkt, hvor PMH Systems A/S bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms. Sker leveringen successivt over en længereva­rende periode, er PMH Systems A/S berettiget til at videreføre stigninger i materialepriser samt produk­tionsomkostninger, herunder lønomkostninger og afgifter, til Køber.

4.2 Betaling. Alle varer er solgt i henhold til vore betalingsbe­tingelser, som angivet i ordrebekræftelse og på fakturaer udstedt af PMH Systems A/S. Vores standardbetingelser er 8 dage netto. 

5. Forsinket betaling

5.1 Rente. Ved forsinket betaling har PMH Systems A/S krav på betaling af administrationsomkostninger samt forretning af det skyldige beløb. Der påregnes 1.5 % i rente per påbegyndt måned på forfaldne beløb.

5.2 Ejendomsret. PMH Systems A/S forbeholder sig ejendomsretten over varen, indtil det fulde beløb er modtaget i det omfang, at ejendomsforbehold er gyldig i overens­stemmelse med gældende lovgivning.

5.2 Ophævelse. Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura for produkter, senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra PMH Systems A/S, har PMH Systems A/S ud over rente efter pkt. 5.1 ret til at: (i) ophæve salget af de produkter, som forsinkelsen vedrører, (ii) ophæve salget af produkter, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller (iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

6. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser

6.1 Tilbud. PMH Systems A/S tilbud er gældende i 10 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er PMH Systems A/S i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for PMH Systems, medmindre PMH Systems A/S meddeler kunden andet.

6.2 Ordrer. Kunden aflægger selv ordrer på produkter til PMH Systems A/S skriftligt via kundens adgang til PMH Systems A/S webshop. En af Kunden afgiven ordre indeholder følgende oplysninger for hvert ordret produkt: (i) Ordrenummer, (ii) Varenummer, (iii) Varebeskrivelse, (iv) Mængde, (v) Pris, (vi) Betalingsbetingelser, (vii) Leveringsdato, (viii) Leveringsadresse, og (ix) Leveringsbetingelser.

6.3 Ordrebekræftelser. PMH Systems A/S tilstræber at sende bekræftelse eller afslag på en ordre på produkter til kunden skriftligt senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde PMH Systems A/S.

6.4 Ændring af ordrer. Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på produkter uden PMH Systems A/S’ skriftlige accept.

6.5 Uoverensstemmende vilkår. Hvis PMH Systems A/S’ bekræftelse af en ordre på produkter ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til Virksomheden skriftligt senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.

7. Levering

7.1 Leveringsbetingelse. PMH Systems A/S leverer alle solgte produkter til døren. Følgende leveringsbetingelser finder anvendelse, såfremt en separat indgået forhandleraftale ikke særskilt angiver øvrige betingelser.

7.2 Leveringstid. PMH Systems A/S leverer alle solgte produkter, til den tid, der fremgår af PMH Systems A/S’ ordrebekræftelse. PMH Systems A/S har ret til at levere før den aftalte leveringstid, medmindre parterne har aftalt andet. De opgivne leveringstider regnes fra modtagelsen af de fulde og endelige instruktioner og er så nøjag­tige som muligt. PMH Systems A/S påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab i anledning af overskridelse af leveringstiderne, og en overskri­delse berettiger heller ikke køber til at annullere ordren, medmindre der er tale om væsentlig for­sinkelse. PMH Systems A/S forbeholder sig ret til at foretage delleveringer, medmindre andet er aftalt.

7.3 Undersøgelse. Kunden skal undersøge alle produkter ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til PMH Systems A/S. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til PMH Systems A/S, kan den ikke senere gøres gældende. Kunden fortaber altid sin ret til at gøre fejl eller mangler gældende, hvis disse meddeles senere end 3 dage efter levering.

8. Forsinket levering

8.1 Meddelelse. Hvis PMH Systems A/S forventer en forsinkelse i leveringen af produkter, informerer PMH Systems A/S kunden om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid.

8.2 Ophævelse. Hvis PMH Systems A/S undlader at levere produkter senest 5 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som kunden er uden ansvar for, og levering ikke sker inden en rimelig frist på mindst 5 dage, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til PMH Systems A/S. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.

9. Garanti

9.1 Garanti. PMH Systems A/S garanterer, at produkter er fri for væsentlige fejl og mangler i design, materialer og udførelse i 6 måneder efter leveringen, med mindre der foreligger en skriftlig forudgående aftale om forlænget garanti.

9.2 Undtagelser. PMH Systems A/S garanti omfatter ikke sliddele såsom (ii) opbevaring, brug eller anden anvendelse i strid med PMH Systems A/S’ instruktioner eller almindelig praksis.

9.3 Meddelelse. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel i garantiperioden, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til PMH Systems. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks og senest 3 dage efter kunden er blevet opmærksom herpå meddeles skriftligt til PMH Systems, kan den ikke senere gøres gældende. Kunden skal give Virksomheden de oplysninger om en meddelt fejl eller mangel, som Virksomheden beder om.

9.4 Undersøgelse. Inden rimelig tid efter at PMH Systems A/S har modtaget meddelelse fra kunden om en fejl eller mangel og undersøgt kravet, meddeler PMH Systems A/S kunden, om fejlen eller manglen er omfattet af garanti. Kunden skal efter anmodning sende defekte produkter til PMH Systems. Kunden bærer omkostningerne ved og risikoen for produkter under transport til PMH Systems. PMH Systems A/S bærer omkostningerne ved og risikoen for produkter under transport til kunden, hvis fejlen eller manglen er omfattet af garanti.

9.5 Afhjælpning. Inden rimelig tid efter at PMH Systems A/S har afgivet meddelelse til kunden efter pkt. 9.4 om, at en fejl eller mangel er omfattet af garanti, afhjælper PMH Systems A/S fejlen eller manglen ved at sende erstatningsprodukter.

9.6 Ophævelse. Hvis PMH Systems A/S undlader at afhjælpe en fejl eller mangel omfattet af garanti inden rimelig tid efter, at PMH Systems A/S har givet meddelelse til kunden efter pkt. 9.4, af årsager, som kunden er uden ansvar for, og fejlen eller manglen ikke er afhjulpet inden en rimelig frist på mindst 5 dage, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af fejlen eller manglen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til PMH Systems. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af fejl eller mangler ved produkter end dem, der udtrykkeligt fremgår af pkt. 9.

10. Ansvar

10.1 Ansvar. Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget.

10.2 Produktansvar. PMH Systems A/S er ansvarlig for produktansvar med hensyn til leverede produkter i det omfang et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Kunden skal skadesløs holde PMH Systems, i det omfang PMH Systems A/S måtte ifalde produktansvar herudover.

10.3 Ansvarsbegrænsning. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan PMH Systems A/S ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 100% af det salg af produkter, som PMH Systems A/S netto har faktureret til kunden i det umiddelbart foregående kalenderår. Ansvarsbegrænsningen gælder ikke, hvis PMH Systems A/S har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

10.4 Indirekte tab. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er PMH Systems A/S ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.

10.5 Force majeure. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er PMH Systems A/S ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for PMH Systems A/S’ kontrol, og som PMH Systems A/S ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, epidemier, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.

11. Immaterielle rettigheder

11.1 Ejendomsret. Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder vedrørende produkter, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører PMH Systems A/S.

11.2 Krænkelse. Hvis leverede produkter eller reservedele krænker tredjeparts immaterielle rettigheder, skal PMH Systems A/S for egen regning: (i) sikre kunden ret til at fortsætte med at bruge de krænkende produkter, (ii) ændre de krænkende produkter, så de ikke længere krænker, (iii) erstatte de krænkende produkter med nogle, der ikke krænker, eller (iv) tilbagekøbe de krænkende produkter til den oprindelige nettokøbspris med fradrag af 10% pr. år siden leveringen. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af produkters krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder.

12. Behandling af personhenførbare oplysninger

12.1 Behandling. PMH Systems A/S behandler personoplysninger under behørig iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og -loven. Oplysninger om Kundens navn, e-mail, telefonnummer, mv. benyttes alene i forbindelse med Kundens bestilling, kommunikation med Kunden og markedsføring over for kunden af PMH Systems A/S’ produkter.

12.2 Den registreredes rettigheder. PMH Systems A/S efterlever de registreredes rettigheder (bl.a. ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, indsigelse, dataportabilitet, klage og ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering).

12.3 Opbevaring og videregivelse. PMH Systems A/S opbevarer oplysningerne så længe, det er nødvendigt for det formål, hvortil oplysningerne behandles. Virksomheden hverken videregiver, sælger eller på anden måde overdrager oplysninger til tredjemand, medmindre Kunden har givet accept eller sådan videregivelse er nødvendig for gennemførelsen af aftaleforholdet, fx til fragtfirmaer.

12.4 Kontakt. Ønsker Kunden oplysninger om, hvilke data der bliver behandlet om kunden, at få data slettet eller korrigeret, kan Kunden kontakte PMH Systems A/S via kundeservice på [email protected]. I øvrigt henvises til PMH Systems A/S’ persondatapolitik på www.pmhsystems.dk.

13. Andre bestemmelser

13.1 PMH Systems A/S forbeholder sig retten til at lukke for kundens adgang til webshop til enhver tid efter PMH Systems A/S’ forretningsmæssige skøn.

13.2 Fortrolighed. Kunden må ikke viderebringe, bruge eller sætte andre i stand til at bruge PMH Systems A/S’ erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger vedrørende PMH Systems A/S uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige. Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab. Kundens forpligtelser efter dette punkt gælder under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret.

14. Gældende ret og værneting

14.1 Gældende ret. Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.

14.2 Værneting. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved en dansk domstol.